Fra: larslolk.dk
Der tegner sig tre gennemgående mønstre i beskrivelserne af børn, der falder under beskrivelsen af at være sensitive i en eller anden grad – og nedenfor præsenteres uddrag fra mine notater og forældrenes tekster, som er sendt forud for en rådgivningssamtale. De tre mønstre er samlet i profiler, og det er bevidst holdt uden yderligere beskrivende overskrifter, da fokus er rettet på de forskellige udtryksformer. Profilerne beskriver forskelligheder og ligheder mellem at være moderat sensitiv og høj-sensitiv. Viden er baseret på Elaine N. Arons bøger og viden om ‘the Repression-Sensitization Scale’ Læs mere her
0 Kommentarer
Fra www.mortilsensitiv.dk
Indlæg af: Mette Kafton Læste tilfældig dette blog indlæg, og nogen gang så kan jeg bedre forstå hvordan jeg skal være overfor mine børn, når jeg får en teoretisk tilgang til det. Denne Mor læse pædagogisk Psykologi og har en sensitiv dreng på 8 år, og har delt dette på hendes blog, og det gav rigtig god mening for mig. Så hvis du er interesseret så læs mere her Er du i tvivl om dit barn er Særlig sensitiv? Dit barn behøver ikke og reagere med og være bange eller indelukket, men kan reagere på forandringer, uforudsigelighed, varme, høje lyde og meget meget mere.
På følgende side kan du svare på nogen af de spørgsmål der indikerer om dit barn er særlig sensitiv! Tag testen her Fra Sensitiv.dk - nyhedsbrev
Ved at træffe vælg, som udspringer af respekt for egne grænser, kan man styre udenom overstimulation og udmattelse. På den måde kan flere sensitive holde sig langtidsfriske og bevare energien til at passe godt på sig selv og andre på en afbalanceret måde. Det er en stor udfordring for de sensitive i nutidens stimulerende samfund, der er indrettet efter flertallets behov for oplevelser og stimulation. Læs hele nyhedsbrevet her Fra: Connie Nissen Børneergoterapeut - Opslag på facebook.com
For nogle børn er der stor forskel på, hvad der er baggrundsstøj, og hvad der er forgrundsstøj? Hvornår er musik, maskiner, latter og mennesker, som taler sammen, hunde, som gøer og børns leg mon dejlige baggrundslyde, og hvornår er det forgrundsstøj, altså irriterende og forstyrrende? Det er svært at definere og meget svært at blive enige om, da det er meget individuelt! Derfor kan nøjagtig de samme lyde opleves som hyggelige, dejlige, ja ligefrem skønne af nogle og som irriterende og ubehagelige af andre. Vores hjerner opfatter og tolererer simpelthen de samme sanseindtryk forskelligt. Og det rammer nogle børn hårdt. Jeg møder børn, som opfatter nogle lyde ikke bare som ubehagelige, men som gør dem skrækslagne. Det er ofte de uventede lyde, som skaber problemerne. Det kan være støvsugeren, køkkenmaskinen, toiletudtræk og håndtørreren på offentlige toiletter, hurraråb, døre som smækker og uventet musik. Børn, der oplever lyde som overvældende og let bliver bange for nye lyde, kan være svære at forstå. Og når man ikke forstår børns reaktioner, er det svært at være forstående og anerkendende. Det kan nemlig se ud som om, at børnene vil bestemme over andre, fordi de måske holder sig for ørerne eller råber: ”Hold op med det der...” Men min holdning er, at vi andre sagtens kan råbe: ”Hurra” højt, når nogle har fødselsdag – der er bare nogle børn, som gerne vil holde sig for ørerne imens – eller gerne vil stå lidt længere væk. Vi kan sagtens støvsuge eller bruge køkkenmaskinen, vi skal bare huske at sige til det lydfølsomme barn, at nu kommer der en høj lyd. For at imødekomme alle børns følsomhed overfor lyde, er det altid godt at forberede dem på, hvornår lyden kommer. Der er mange lyde i det daglige, som kan genere lydfølsomme børn. Det gør en god forskel, når man forer bunden af legetøjskasserne med fx en stump gulvtæppe, så dubloklodserne lander på det bløde underlag. Bløde filtstykker under stolebenene har også god effekt, og det er helt ok at tilbyde barnet høreværn og ørepropper. Når vi så også husker at lukke dørene for lyde fra spil, musik og leg, så lydene ikke forstyrrer andre, gør det en god forskel. Larmer havet, er emhættens lyd forstyrrende, og er den dryppende vandhane beroligende? Ingen har det rigtige svar – vore hjerner er så fantastisk forskellige. Hurra for det og velkommen til alle de små hensyn, der er nødvendige for, at vi alle føler os forstået. Også børn med lave tærskler overfor lyde. |
Søg i arkivetArkiv
September 2014
Kategorier
Alle
|
OversigtFølg os på FacebookForeningsinfo:
Foreningen Familierum
Granskoven 37 2600 Glostrup T: 2298 9683 CVR: BANK: Danske Bank 9570 11858694 |
|